Evangelisk-lutherske kommentarer

Dette svar er også lagt til denne blogpost .

Din henvisning til Luther om lovreligion rammer helt ved siden af, da Luther på intet tidspunkt forsvarede antinomismen, som du gør det. Luther medtog de ti bud i lille katekismus og i den Augsburgske bekendelse tales der om den nye lydighed i f.eks. artikel 6. At mene, at man som kristen ikke er forpligtet på Guds bud er ikke evangelisk-luthersk kristendom, men det antiniomistiske kætteri, som Luther netop angreb.

Læs f.eks. Luthers, Melanchthons og Bugehagens betænkning om synd, frafald og omvendelse fra 1544 eller teserækkerne mod antinomisterne. De findes oversat til dansk i Credos lutherserie i binder “Troen og Livet”.

Det er også helt forkert og ersamus-monatanus-logik, når du hævder at kosekvensen af, at man skal angre sine synder og tro evangeliet for at blive frelst er, at ingen kan blive frelst. Man skal naturligvis angre alle de synder, man er bekendt med, da man ellers ikke tror på evangeliet om syndernes forladelse, men i stedet lever i ubodfærdighed. Det er ubodfærdigheden, der skille fra Gud, ikke om hver enkelt synd er angret. Sådan lærer den Augsburgske bekendelse os også i artikel 11, at man ikke behøver opregne alle synder.

Men lever man i ubodfærdig synd og vil ikke opgive sin synd – hvad enten den er hetero- eller homoseksuel eller tyveri eller noget tredje, så søger man ikke Guds tilgivelse for synden, men velsignelse af synden. og det er noget ganske andet. Da er man på vej til fortabelse, fordi man nægter at erkende synden som synd og tro på syndernes forladelse for synden, som Jesus har vundet ved at præstere en stedfortrædende retfærdighed og sone Guds vrede.

Af selvsamme grund foreskriver Kirkeordinansen af 1539, som blev godkendt af Luther og Bugehagen, at ubodfærdige syndere ikke kunne gå til alters. At forsøge at dække sig bag Luthers ord om lovreligion går altså ikke.

Rent faktisk forholder det sig jo omvendt, at det er dig, der lever under loven, når du ikke vil erkende, at synd er synd.

Du laver som farisæerne og lovtrælle til alle tider din egen lov, som passer med, hvad du kan opfylde og forsøger desperat at omdefinere synden i stedet for at erkende synd som synd. Du angriber Gud selv og vil omtolke hans bud. Det er dig, der på selvfed vis ophøjer din dømmekraft over Guds lov. Men du er ikke Gud og i sidste ende vil det være Gud, der dømmer dig og ikke dig, der dømmer Gud.

Men evangeliet gælder også dig. Når du erkender din synd som synd, så vid, at Jesus har båret straffen for din synd for dig og har opfyldt Guds bud som din stedfortræder. Vejen til himlen er åben i evangeliets ord, i dåbens frelsende vand, som du til enhver tid kan vende tilbage til, i skriftemålet, hvor Guds tjenere på Guds vegne forlader synder og i den hellige nadver, hvor Jesus giver sit sande legeme og blod under brød og vin. Men du må erkende synden som synd for at kunne tro evangeliet som budskabet om syndernes forladelse.

I Sverige og Norge har man indført såkaldte kønsneutrale ægteskaber, som også skal kunne indgås af homoseksuelle parforhold.

I Danmark har vi indtil videre kun en lov om registrerede parforhold. Men der er røster fremme, som ønsker et såkaldt kønsneutralt ægteskab. Der er også præster og vist også biskopper, der ønsker en kirkelig vielse af homoseksuelle i den synkretistiske post-lutherske statskirke.

Selve tanken om, at man blot kan lave en lovændring og dermed har ændret ægteskabet bygger på den fejlagtige opfattelse, at ægteskabet blot er en menneskelig opfindelse.

Det er sandt, at ægteskabet hører under Guds verdslige regimente.

Men det betyder ikke, at ægteskabet blot er noget, mennesker definerer.

Ægteskabet mellem mand og kvinde er en skabelsesordning. Det behøver man end ikke kende Guds åbenbaring i Skriften for at vide. Alle kulturer har en eller anden form for ægteskab mellem mand og kvinde. Ja, selv alle dyr formerer sig ved samliv mellem hanner og hunner.

At det er umuligt at få børn på naturlig vis gennem homoseksuelt samliv burde også kunne overbevise mennesker om, at det ikke er naturligt. I det heteroseksuelle ægteskab er det derimod andre faktorer end selve ordningen, der gør, at nogle par ikke kan få børn på naturlig vis.

Homoseksualitet er i modstrid med naturen, og et kønsneutralt ægteskab er derfor en umulighed. Ægteskabet er ikke en samfundsskabt ordning og samfundet har derfor ikke myndighed til at ændre det efter forgodtbefindende. Samfundet har blot lavet regler, der retsligt regulerer ægteskabet.

Indfører man et kønsneutralt ægteskab, opfinder man derimod noget, som ikke findes. Samfundet gør sig dermed til skaber i stedet for at være Guds tjener i det verdslige regimente, sådan som det er iflg. Paulus(Rom 13). 

Hvis den synkretistiske statskirke begynder at vie homoseksuelle par, bevæger den sig endnu længere ud i det hedenske mørke, den allerede befinder sig i. Den benægter skabelsesordningen, tilsidesætter Guds ord og velsigner, hvad Gud forbyder.

Ydermere fører statskirken mennesker til fortabelse, fordi den i stedet at afsløre synden og forkynde syndernes forladelse for mennesker, velsigner deres synd, så de forbliver uden anger og omvendelse.

For evangeliet om, at Jesus Kristus døde for syndere for at erhverve syndernes forladelse fra Gud, gælder både homoseksuelle syndere og heteroseksuelle syndere.  Men for at tro evangeliet, må man erkende sin synd – også synden mod det af Gud indstiftede ægteskab mellem mand og kvinde, hvad enten det er homoseksuel eller heteroseksuel synd imod dette ægteskab.

Man har man erkendt synden, da må man også høre og tro evangeliet om, at Jesus har opfyldt Guds lov som alle mennesker stedfortræder og båret alle mennesker synder og at han uddeler syndernes forladelse i sit ord og sine sakramenter, dåben og nadveren.

Der er mange, der siger, at der ikke er nogen objektiv sandhed, og at alt er relativt.
Men den påstand bider sig selv i halen. For det indebærer jo også, at påstanden om, at alt er relativt, er relativ. Det er altså meningsløst at sige, at alt er relativt. Det svarer til at sige: “jeg lyver altid” – det er meningsløst, da det vil indebære, at det også er løgn, at jeg lyver.

Man kan selvfølgelig mene, at vi ikke kan sige noget sikkert om virkeligheden i det hele taget. Sådan vil mange mene i teorien.

I praksis vil de fleste dog alligevel anerkende, at vi rent faktisk kan vide noget om virkeligheden.

For eksempel er det de færreste, der vil hoppe ud fra et fly uden faldskærm i den tro, at hvis de tror, at de kan flyve, så kan de. De fleste ved godt, at virkeligheden så vil ramme dem med et brag.

De fleste vil også anerkende, at det i for eksempel retssager i mange tilfælde, men ikke altid, er muligt at konkludere, hvem der har gjort hvad. Ellers ville man aldrig kunne have en retssag.

Så selvom man i teorien siger, at alt er relativt, så anerkender man alligevel, at noget er sandt og noget andet ikke er sandt.

Når det kommer til stykket, er det altså de færreste, der i virkeligheden tror på, at alt er relativt, eller at vi ikke kan vide noget med sikkerhed. Men hvad er sandheden?

(dette er første afsnit af en introduktion til den kristne tro for begyndere. Du kan læse næste afsnit her eller se en oversigt over introduktionen her )