På sin blog kommenterer rektor for Dansk Bibelinstitut, Børge Haahr Andersen (BHA), Folkekirkens indmeldelse i Porvoo-fællesskabet. Jeg har lagt en kommentar på bloggen, som BHA ikke har godkendt.
BHA har meddelt mig, at han ikke vil prioritere at diskutere med mig, bl.a. fordi han mener, at vi står for langt fra hinanden. Jeg har tidligere forgæves forsøgt at få BHA til at forsvare sine teologiske synspunkter (f.eks. her, her), men uden held. BHA vil tilsyneladende kun forholde sig til min teologiske kritik i privat sammenhæng, men ikke offentligt forsvare sin teologi.
Det er dybt betænkeligt, når BHA repræsenterer den folkekirkelige højrefløj, som ellers gerne kritiserer venstrefløjen i folkekirken for at fravige Skrift og bekendelse (hvilket netop er, hvad han også gør i forbindelse med Porvoo). Tilsyneladende er BHA dog ikke interesseret i selv at forholde sig til en tilsvarende kritik rettet mod hans egne synspunkter.
Det kan undrer, at BHA benytter sig af blogmediet, når han tilsyneladende ikke er interesseret i at debattere sine synspunkter med folk, han ikke er enig med. Eller handler det om, at han gerne vil debattere med Folkekirkens venstrefløj, men ikke vil have afsløret, at heller ikke folkekirkens højrefløj er tro mod Skrift og bekendelse. Efterhånden kan man frygte det.
En del af min kommentaren er rettet mod en anden kommentator på BHA’s blog og i og for sig et forsvar for BHA’s syn på dåben. Den del giver det ikke mening at gengive her, men nedenfor kan læses, hvad jeg har citeret og kommenteret i BHA’s blogindlæg.
“En kirkelig forening eller en lokal kirke kan fortsætte med at praktisere det, som man har kunnet hele tiden, nemlig at have fællesskab med den evangelikale o g bibeltro del af den anglikanske kirke og reservere sig over for de ting i den brogede anglikanske kirke, som efter vores skøn strider mod de lutherske grundsandheder.”
Strengt taget er de lutherske kerneværdier vist også truet af evangelikale og pietister som du selv, når du kan kalde evangelikale anglikanere for bibeltro og forsvare praktisering af kirkeligt fælleskab med dem.
Dette har BHA ikke ønsket at kommentere, ja han har endog ikke ville godkende kommentaren på sin blog.
BHA er bekymret over de lutherske kerneværdier, som angribes i folkekirken og skriver: Den læremæssige pluralisme og opløsning af de lutherske kernesandheder, som hærger den danske folkekirke indefra, er dog en langt større udfordring end den aktuelle tilslutning til Porvoo-fællesskabet. Det vil jeg hurtigt kunne blive enig med BHA i. Folkekirkens tilslutning til Porvoo er blot et symptom på den læremæssige opløsning af folkekirken, der har stået på i århundreder. Og at der er gået så lang tid, før folkekirken har skrevet under, skyldes vel snarere, at den anglikanske kirke trods alt har været bagefter folkekirken i bibelfornægtelse og rationalisme, men nu er ved at have indhentet folkekirken nogenlunde på områder som f.eks. kvindelige præster.
BHA angriber et dåbsmateriale fra Teologisk Pædagogisk Center, der betragter dåben som en bekræftelse på, at børn allerede er Guds børn. Jeg kan også give ham ret i den kritik. Jeg har andre steder dokumenteret læreopløsningen i folkekirken (se f.eks. her – særligt oversigten i bunden).
De lutherske kerneværdier er for længst afskaffet af den brede folkekirke, som snarere er et synkretistisk trossamfund. Hvis man skal tale om, at de er truet et sted, hvor de dog til en vis grad har eksisteret, så er det på folkekirkens højrefløj. Men i stedet for at værne dem hér, har BHA travlt med at øse vand ud af en båd, som allerede er sunket. Til gengæld vil han end ikke vende sig for at se, om der mon skulle være hul i den redningsbåd, han selv står i, når en venlig sjæl forsøger at advare ham.
Men når der sættes spørgsmålstegn ved, om ikke også den folkekirkelige højrefløj er i strid med lutherske kerneværdier, vil BHA ikke debattere det.
Når højrefløjen glad og gerne samarbejder og praktiserer kirkefællesskab med “bibeltro” anglikanere og andre reformerte, der benægter dåbens genfødende kraft eller Jesu legemes og blods sande nærvær i nadveren, hvordan skal man så tage det alvorligt, når de selvsamme mennesker kritiserer en udvandet dåbsteologi i folkekirken. Når BHa i det hele taget betragter evangelikale som bibeltro, har han også dermed fornægtet Biblens klarhed på de lutherske kerneområder, der skiller lutheranere og reformerte, herunder anglikanere.
Men når BHA og andre kan fortsætte med at praktisere kirkefællesskab med den synkretistiske folkekirke, ville det selvfølgelig også se underligt ud, hvis man ikke kunne med evangelikale anglikanere. I så fald skyldes det dog, at man for længst selv har forladt de lutherske kerneværdier, som ikke lader løgn og sandhed stå side om side, lyde fra samme prædikestol eller mødes ved samme alter.
Det er sørgeligt, at folkekirkens højrefløj reagerer på denne måde. Men det er desværre ikke første gang, jeg oplever, at det er som at tale til en dør, når man forsøger at påpege folkekirkens højrefløjs uoverensstemmelse med det bekendelsesgrundlag, man ellers gerne berømmer sig af.
Et andet eksempel er en debat, jeg havde for nogle år siden med generalsekretæren og vicegeneralsekretæren for Indre Mission. Videgeneralsekretæren påstod, at at der aldrig ville blive en kirke med en ren forkyndelse og sakramentsforvaltning. Dette er en direkte og næsten ordret benægtelse af den Augsburgske Bekendelses artikel 7, som Indre Mision ellers gerne vedstår, når det handler om at angribe dem, der står til venstre for Indre Mission i folkekirken. Men vicegeneralsekretæren nægtede at forholde sig til det, kom med en uunderbygget anklage for donatisme og skrev, at han i øvrigt ikke kunne lide min måde at diskutere på – uden at dette i øvrigt blev konkretiseret på nogen måde.
Kære Magnus Sørensen
Det er en blanding af travlhed og det udsigtsløse ved at gå ind i en blogdebat med dig, der er årsagen til min offentlige tavshed. Du har jo for længst truffet den afgørelse – forhåbentlig efter grundig drøftelse med trosfæller – at såvel folkekirkeordningen som frimenighedsordningen ikke er en holdbar kirkeordning. Du har valgt den evangeliske-lutherske frikirkemodel som kirkeordning, hvor du ingen forkyndelses- og nadverfællesskab har med os i folkekirken. Du har endda valgt at bryde med de to afdelinger af den lutherske frikirke i Danmark og har nu en lokal kirke, Augustanakirken, som er den eneste retlærende lutherske kirke i Danmark. I praksis betyder det jo, at du forholder dig kritisk til alt det, der foregår uden for din egen kirke i Århus, og alle vi andre er i en slags kirketugt i forhold til jer, indtil vi i alle detaljer godkender den fortolkning og den praksis af den lutherske bekendelse, som er jeres.
På den baggrund er mit skøn, at en blogdebat mellem os er udsigtsløs. Jeg tror, vi kan komme længere i en personlig samtale. Men grundlæggende tror jeg, at vi begge må acceptere, at en konstruktiv debat mellem os to hører den kommende verden til.
Jeg vil godt kunne samarbejde med folk, som er etisk eller dogmatisk fejlorienterede på et eller flere isolerede felter, fordi jeg stadig kan se en grundlæggende fællesnævner, og det gør, at jeg lander på helt andre kirkelige konsekvenser end du.
Jeg er taknemmelig for alle, der vogter over de lutherske kærneværdier og minder mig om dem. Jeg står i stadig samtale med folk fra ind- og udland om, hvordan vi agerer i den kirkelige situation, som vi står i. Jeg forsvarer mig gerne offentlig både til højre og til venstre, men kan jo ikke forholde mig til alt.
Da jeg i sin tid foreslog dig, at du accepterede dit selvvalgte brud med os andre ved at koncentrere dig om mission og oplæring ud fra din egen kirke, svarede du, at du godt selv kunne tage hånd om dine prioriteringer. Det samme må jeg sige om min egen prioritering nu. Jeg har ikke noget imod at debattere med alle og enhver, men jeg prioriterer debatten med dem, som jeg har et helt eller delvist kirkeligt fællesskab med.
Så meget i farten. Godt nytår og Guds velsignelse over Augustanakirken Børge Haahr Andersen, rektor på DBI
Kære Børge Haahr Andersen
Jeg har stor respekt for, at du fravælger ting pga. tidsnød. Jeg kender ikke bunkerne på dit skrivebord, så det vil jeg ikke sætte mig til dommer over.
Du har dog gentagne gange og også denne gang angivet andre begrundelser. Og umiddelbart tror jeg, at du kunne have svaret på mine spørgsmål på mindre plads end du bruger på at vige udenom, så jeg vil forholde mig til disse ting i stedet.
Du afviser at diskutere med mig med henvisning til, at jeg har “valgt” den lutherske frikirkemodel. Det er ikke noget, jeg har valgt. Jeg er tvunget af Skriften, som formaner os til at holde os fra vranglærere (Rom 16,17).
Derudover skriver du, at jeg skulle have brudt med to afdelinger af den lutherske frikirke og “nu” har min egen kirke i Århus. Det er ikke helt sandt. Jeg forlod i 2007 den evangelisk-lutherske frikirke sammen med en flok, som stiftede Augustanakirken i Århus. Andre grupper forlod den evangelisk-lutherske frikirke på øerne, men jeg har aldrig været medlem af disse grupper – og det har andre medlemmer af Augustanakirken heller ikke. At vi efterfølgende ikke kunne opretholde det kirkelige fællesskab med disse grupper, er en anden sag.
Jeg mener ikke, at man kan sige, at I er i kirketugt. Jeg har ikke noget pastoralt ansvar for dig, så jeg kan ikke sætte dig i kirketugt. men vi har ikke kirkefællesskab, fordi vi i Augustanakirken praktiserer den lutherske lære om kirkefællesskab, nemlig at der kræves enighed om læren og sakramentforvaltningen for at praktisere kirkefælleskab.
At dét, at jeg er medlem af en luthersk kirke, som har den kalssiske lutherske kirkefællesskabslære, skulle gøre, at vi ikke kan diskutere, må stå for din regning. Jeg har svært ved at se, at det skulle være mig, der i så fald forholder mig “kritisk” til alt andet. Da er det jo snarere dig, der end ikke vil gå i dialog med dem, der fastholder den gamle lutherske lære, før de har underkastet sig dit pietistiske kirkesyn.
“Jeg står i stadig samtale med folk fra ind- og udland om, hvordan vi agerer i den kirkelige situation, som vi står i. Jeg forsvarer mig gerne offentlig både til højre og til venstre, men kan jo ikke forholde mig til alt.”
- Så vidt jeg kan vurdere ud fra, hvad du skriver, skal du nu have meget tid til rådighed, for at du vil forsvare dig til højre….
Mvh. Magnus Sørensen