Evangelisk-lutherske kommentarer

For næsten 5 år siden gendigtede jeg på dansk Paul Gerhardts store nadversalme: Herr Jesu meine Liebe. Her bekendte Paul Gerhardt klart og tydeligt Jesu legemes og blods sande nærvær i nadverens brød og vin og den trøst, nadveren giver. Det gjorde han på trods af forfølgelser og modstand fra reformerte.

Salmen er mig bekendt ikke tidligere gendigtet på dansk. Den har i øvrigt været bragt i IMT. Den er lidt lang til en gudstjeneste, men man kan plukke nogle af versene ud. Det har jeg før gjort på skærtorsdag.

Hvad kan være mere passende på skærtorsdag en en hilsen med en nadversalme:

1. O Jesus du min kære.
Jeg finder ikke ro og fred
Jeg kan ej synden bære,
for hvilken Gud er blevet vred.
Min synd den har ophobet sig.
Kun du kan frelse mig.
Min kraft som røg forsvinder,
når ej jeg i min nød,
mig om din hjælp påminder
og stoler på din død,
når jeg ej mig besinder
på blodet, du for mig udgød.

2. Du kender mine plager
og Satans onde rænkespil,
når han min sjæl anklager
og aldrig giver mig et hvil,
men bruger al sin kløgt på mig,
at få mig væk fra dig.
Han tvivlens tåger sender
i mine tanker ind.
Din vilje jeg ej kender,
for han har gjort mig blind.
Han fra dit ord mig vender
og stjæler det ud af mit sind.

3. For tvivlen at afvise,
du givet har dit nadverbord.
Dér lader du mig spise
og drikke på dit klare ord.
Her mærker jeg i marv og ben,
at Gud er nu min ven.
Du giver mig at nyde
dit dyre kød og blod,
og ord du lader lyde,
som giver mig nyt mod
Du lader mig indbyde:
»Kom, kom og tag den føde god.«

4. »Her er med nadverbrødet
det legem, jeg hengav for dig,
som har på korset bødet
for synden, du begik mod mig.
Med vinen, blodet jeg udgød,
betalingen som flød,
da jeg på korset bunden
tog alle synder med.
Tag begge to med munden,
og tænk du så derved,
hvor god i hjertegrunden
din frelser er, som for dig led.«

5. Jeg vil dig ihukomme,
så længe jeg har luft og liv,
indtil min tid er omme,
og kroppen bliver kold og stiv.
Jeg ved hvor stor din længsel er.
Min frelse du har kær.
Fordi du sådan længtes,
du skylden dig påtog.
På korsets træ du hængtes.
Ind sorgens pile jog,
så hjertet dit det sprængtes,
da du af døden mig uddrog.

6. Dit ord så klart forkynder,
at dette styrker mig som tror
og skjuler mine synder.
Jeg derfor stoler på dit ord.
Ja dit det dyre soneblod
for verden gjorde bod.
Det er så god en tale
for den, som byrder bar
af alt, du lod befale,
som ingen opfyldt har.
Du lod det alt betale,
så løsesummen er lagt klar.

7. Min tanke mig bedrager,
og vantroen mig æde vil.
Så tvivlen i mig nager,
om nåden din for mig slår til?
Dit sind du bøjer til mig ned.
Din hånd mig tager ved.
Din nåde her du viser,
og giver mig din pant.
Den drikker jeg og spiser.
Jeg heri trøsten fandt
i tvivlens mange kriser.
At frelsen nu er min er sandt.

8.Du Herre vil os alle, -
det mærker vi i sjæl og sind -
som faldt for fjenden, kalde
til din den gode hvile ind.
Ak hjælp os, Herre, hjælp os til,
at se at du er mild,
og til din bolig drage.
Giv lysten til dit bord
Giv ønsket om at smage
din nadver ved dit ord.
Så kan vi plads indtage
som fyrster i dit himmelkor.

Paul Gerhard 1667: Herr Jesu, meine Liebe.

Dansk 2005. Magnus Sørensen: Mel. Min sjæl, du Herren love.

Dette indlæg var indsendt den torsdag, april 1st, 2010 kl. 18:48 og gemt under salme. Du kan følge alle svar på dette indlæg via RSS 2.0 feed'et. Du kan indsende en kommentar, eller linke tilbage fra din egen side.